Brug frustrationer konstruktivt

”Det er også for dårligt, at I ikke går til fødselsdag hos børnene mere!”

”Hvorfor har I ikke mere styr på børnenes tøj og fodtøj!?”

”I min søsters søns børnehave der leger børnene ude hver eneste dag! Det er for dårligt, at I er så lidt ude!”

Osv.

Sådan lyder det ind i mellem ude i institutionerne når forældre er frustrerede. Og det kan man jo godt forstå, at forældrene er frustrerede, fordi bag frustrationen ligger der en drøm om noget, der er bedre for deres børn. Det er i drømmen forældre har en oplevelse af at lykkes.

Og fra medarbejderne lyder det:

”Vi forsøger at gøre det så godt vi kan! Og det er åbenbart ikke godt nok!”

”Hvorfor ser forældrene kun det negative!?”

”Hvorfor er der nogen forældre, der altid skal brokke sig!?

Medarbejderne bliver frustrerede over forældrenes frustration. Og det kan man jo også godt forstå, fordi medarbejderne har en drøm om at være med til at gøre en forskel, og dermed gøre det bedste for børnene. Det er i drømmen, medarbejderen har en oplevelse af at lykkes.

Fejlfinder eller Ressourcedetektiv

Når vi fokuserer på frustrationer, fokuserer vi på det, der ikke virker. Derved skaber vi endnu mere af det, der ikke virker. Det skaber igen afmagt og endnu flere frustrationer, som udvikler sig til konflikter. Fejlfinderen tager over.

Hvordan kan vi så skabe en forandring til det rigtig gode? Ganske enkelt ved at fokusere på drømmen, få sat ord på og få den tydeliggjort, og få til at virke. Vi skal have Ressourcedetektiven til at tage over ud fra mottoet: Find det der virker og gør mere af det.

Hvad kan du som forælder gøre:

1. Mærk din frustration – sæt ord på frustrationen for dig selv. Det er ok at være frustreret! Husk på, at frustrationen er din! Og vid at der bag din frustration gemmer sig en drøm, et håb, et ønske om noget der er bedre.
2. Dog skal du huske på, at hvis du ofte giver udtryk for dine frustrationer i institutionen eller skolen, så skaber du frustration og vil ofte ikke blive hørt. Det har den konsekvens, at ingen hører hvad du siger. Mange medarbejdere oplever en udtrykt frustration som udtryk for en konflikt, følelsen af ikke at være god nok rykker ind, og reaktionen bliver en forsvarsposition. Når vi som mennesker går i forsvarsposition, er vi hverken i stand til at lytte eller til at tænke rationelt. Vi reagerer på den frustrerede følelse, som opleves ubehagelig og til tider farlig, og det udløser angst og dermed      stress. Konsekvens: propper i ørerne!
3. Tag ansvar for din frustration. Den er din.
4. Mærk nu efter: Hvilken drøm ligger der bag din frustration – hvad er dit ønske? Det er her guldet ligger – det er i bevidstheden og formuleringen af drømmen muligheden for den positive og konstruktive dialog ligger, og derved muligheden for at blive hørt og ikke mindst forstået. Skriv evt. drømmen ned. Du vil opleve at dine budskaber går meget klarere igennem, fordi du selv er bevidst om, hvad du gerne vil. Brug dine frustrationer konstruktivt 🙂
5. Giv derefter udtryk for din drøm overfor medarbejderne og lyt til svaret. Det er her, du kommer i dialog omkring din drøm. F.eks. hvis du har en drøm om, at dit barn hver      dag kommer ud i frisk luft, eller at det laver nogle bestemte aktiviteter – så sig det! Det giver medarbejderne mulighed for at forklare fremfor at forsvare, eller ganske enkelt bare at blive inspireret til at omsætte din drøm på handleplan. Udtrykte drømme inspirerer andre mennesker. Det bedste der kan ske er, at din drøm vækker og inspirerer personalet, så de udlever drømme til gavn for dit barn 🙂
6. Svaret på din udtrykte drøm kan være:

1. Ja!
2. Vi skal lige vente lidt  med det, så vender vi tilbage!
3. Vi har noget endnu bedre i tankerne! Nu skal du bare høre 🙂

Vær indstillet på at ikke alle drømme kan gå i opfyldelse, og ved dialog kan du få en rigtig god forklaring på hvorfor. HUSK på:  Du er stadig en rigtig god forælder 🙂

Hvordan kan du som medarbejder være konstruktiv:

1. Når forældre giver udtryk  for en frustration – så handler det ikke om dig. Det handler om deres drøm, som de oplever er det bedste for deres barn.
2. Se og beskriv forældrene som aktive og engagerede og interesserede i deres børns ve og vel fremfor som kritiske og utilfredse.
3. Når forældrene giver udtryk for en frustration lad dem tale ud – bare lad dem tale ud. Bevar roen! Det handler ikke om dig! Det handler om dem – noget der gør ondt. På      et tidspunkt har de opbrugt energien og har fået talt sig tomme. Frustrationsbægeret er tømt, kan man sige 🙂
4. Kommenter derefter på frustrationen – sig at du kan høre de er frustrerede. Spørg derefter forælderen: Hvad er det, du ønsker? På den måde agerer du både som      menneske og professionel, samtidig åbner du op for ønsket fra forælderen, du hjælper ind i processen med at sætte ord på, og skaber derved et fundament for en konstruktiv dialog.
5. Du åbner op for muligheden for at kunne forklare, stille spørgsmål og i det hele taget kommentere konstruktivt og imødekommende modsat at forsvare dig og dit. Du kan      kommentere på forældrenes ønske, og måske finde ud af at der i  virkeligheden ligger en mulighed for at ændre en uheldig praksis eller blive inspireret til ny praksis eller aktivitet.
6. Hvis du sidenhen kommer i tanke om noget du gerne vil uddybe omkring samtalen/foalget så kontakt forældrene igen. Du kan altid vende tilbage 🙂

Vær indstillet på at lytte til forældrene. Forældrene ser og oplever institutionen med andre øjne end dine.

TAG ansvar for at skabe et godt udgangspunkt for kommunikation af budskaber og vær bevidst om at udgangspunktet har en konsekvens. Du har både som forælder og medarbejder indflydelse på konsekvensen. Fejlfinder eller Ressourcedetektiv: Valget er dit 🙂

Prøv at komme med eksempler på samtaler hvor du har oplevet at det er gået rigtig godt. Hvad gjorde du? Hvad skete der undervejs? Kan du bruge dine gode erfaringer til steder hvor du er udfordret?