Jeg arbejdede på et tidspunkt som familiekonsulent, hvor af nogle af arbejdsopgaverne bestod i at være ”hjemmehos”, dvs. at sætte ind i en familie med børn med særlige behov i hjemmet.
Den familie jeg kom hos, bestod af en enlig mor med flere børn. Moderen havde forladt sin mand, faderen til børnene fordi han var psykisk syg. Opgaverne handlede rigtig meget om at støtte op om hende, nu hvor hun var blevet alenemor, samt hjælpe hende omkring de praktiske ting i hjemmet og i forhold til børnene.
Jeg havde været hos familien flere gange og oplevede at min plan skred stille og roligt frem. Børnene fik det bedre og bedre, moderen ændrede stille og roligt adfærd til det bedre, og det gav mig en oplevelse af at lykkes. Det var min første familie, og for mig var det vigtigt over for mig selv og over for omgivelserne, dvs. min arbejdsgiver at signalere, at jeg kunne mit job.
I min succesfulde plan var ikke indregnet, at far var en del af den. Jeg tænkte, at han jo var velanbragt på den lukkede afdeling, hvor han nu var, og at det var bedst for alle parter, så længe han var der. Så bragte hans tilstedeværelse ikke familien på forkert kurs og spolerede min plan.
En dag, da jeg er hos familien, går døren pludselig op og ind træder en mandsperson, som jeg med det samme fornemmede var børnenes far og manden i familien.
Min første tanke var: ”Kan du komme ud!!!!”
Er det sådan du vil tænke om andre mennesker.
Heldigvis er jeg med årene blevet indrettet med en indre stemme, der gør, at jeg er i stand til at reflektere over den første tanke og gennem refleksion skabe forandring til den næste tanke, som er den, der skal omsættes på handleplan: ”STOP Hanne! Er det sådan du vil tænke om andre mennesker? Du har altid sagt, at forældre uanset hvad har en værdi i forhold til børnene.”
Min refleksion gjorde, at jeg var i stand til at gå hen til faderen og med et smil præsentere mig for ham og fortælle, hvem jeg var, og ærligt fortælle ham at jeg var glad for at møde ham, og jeg så frem til samarbejdet.
Der var heldigvis kaffe på kanden, så både han og jeg blev bænket ved spisestuebordet, og der blev etableret en kontakt, hvor vi snakkede om de ting, der interesserede ham: landbrug og traktorer! Det var faktisk nemt fordi jeg besluttede mig for at ville ham.
Efterhånden som han igen blev en del af familien, dog på afstand og når han havde det godt, viste det sig at han netop havde stor værdi for børnene. De blomstrede op, når han var i hjemmet.
At være fordomsfuld eller fordomsfri – valget er dit
Jeg havde undervejs to valg omkring faderen: at være fordomsfuld eller fordomsfri – valget afhang af mig og min tilgang i forhold til synet på mennesker og denne her familie i det hele taget. Og så afhang det af mit ønske om at være en succes 🙂
Jeg valgte at være fordomsfri, pakke mit ønske om at være en succes ned, ønske at familien fik en succes, og dermed lade tingene bevæge sig i samspil. Faderen blev lukket ind i familien, og jeg selv placeret på sidelinjen, fremfor det modsatte at faderen var på sidelinjen og jeg i familien.
Det var en stor læringsproces for mig at være omkring familien, fordi det undervejs gik op for mig at der jo til stadighed var faktorer ind over som jeg ingen indflydelse havde på. Det eneste jeg havde indflydelse på var mine holdninger omsat på handleplan. Fordomsfuld – så begav jeg mig ind i magtmisbrugets og underkendelsens land samt bragte mig selv i centrum. Fordomsfri så gav jeg familien frihed til vækst og udvikling samt anerkendelse – familien belv bragt i centrum.
Når vi arbejder med anerkendelse skal vi være opmærksom på hele tiden hvad der påvirker os, og hvad der sætter den indre dagsorden. Og har det jeg siger, gør og udtrykker reelt den ønskede effekt. Hvilken konsekvens har det, jeg siger og gør, for dem jeg siger til og gør overfor?
Rød, gul og grøn
For mig er en af måderne at arbejde med anerkendelse på at stoppe op ved den første tanke, reflektere over den og lade den anden tanke være afgørende for hvad jeg reelt gør, udtrykker og siger. Så vil reaktionen på denne sætte næste tanke i gang og dermed den næste refleksion osv. For mig er det som et trafiklys. Rød- stop! Gul – refleksion! Grøn – go for it!
Jeg tænker ind imellem over hvad faderen mon tænkte, da han og jeg mødtes første gang. Tænkte han:”Kan du komme ud! Du skal ikke være her i min familie! – Hun interesserede sig for traktorer og landbrug.” Sjov tanke at lege med 🙂
