Er du menneske…… eller er du en etiket?

Har du tænkt over, at det er meget lettere at være menneske end at være en etiket?

Og så tænker du nok: Hvad mener Hanne med at være en etiket?

En etiket er for mig en ”titel” som f.eks. barn, far, mor, mand, kvinde, søn, datter, gamle, unge, pædagog, lærer, direktør, politibetjent, skraldemand, indvandrer osv.

Når vi sætter en ”titel” på et menneske, eller sætter titler på os selv, så sætter vi også en ”etiket” på, der indeholder en bestemt opskrift eller formel på, hvordan vi så skal opføre os.

Har du tænkt på, at så dukker der en masse forventninger op, bevidste og ubevidste, både til os selv men også til og fra andre. Vi gør os nogle forestillinger om en bestemt adfærd, en bestemt måde at kommunikere på osv., og det bevirker, at vi får en etiket på, som kan være rigtig svær at få pillet af igen. Det betyder så, at vi bliver forbavsede, overraskede eller måske chokerede når ”titlen” ikke lever op til ”etiketten”.

Konsulent i et udviklingsprojekt

Jeg er blevet konsulent i et udviklingsprojekt for en gruppe unge mænd i alderen 18 – 25 år fra et ghettoområde primært bestående af indvandrere og flygtninge, og som alle på en eller anden måde er udfordret i livet. Jeg skal følge dem over 8 måneder, introducere dem til begreberne anerkendelse, empowerment og styrkebaseret og være dem behjælpelige med at finde vejen som positive rollemodeller for sig selv, omgivelserne og familiens yngre søskende. Vi skal arbejde som Ressourcedetektiver ud fra mottoet ”Find det der virker og gør noget mere!”

Jeg var på forhånd blevet informeret om, at det var muligt, at de ikke mødte op, kom for sent eller var urolige under kurset, telefonerende eller sms´ende.

De mødte op, nogle til tiden andre senere, enkelte udeblev og nogle var urolige. Det var som forventet 🙂

Mennesker inde bag etiketterne

Det jeg ikke var blevet informeret om, fordi det vidste vi ikke noget om på forhånd, var deres enormt store interesse i at lære at forandre, så deres liv kunne tage et andet afsæt, og deres utrolig store engagement i kursusdagen. De lyttede, de snakkede, de bidrog med personlige historier, og de sugede bare energi og nærede deres indre håb om forandring til sig. De viste sider af mennesker inde bag ”etiketterne”…. indvandrermænd/drenge, kriminelle og arbejdsløse. De havde ønsker og drømme, som alle mennesker, de var følsomme, de lyttede og kommenterede hinandens kommentarer og historier med stor respekt og indlevelse. De var alvorlige og humoristiske, de overskred personlige grænser, og de var reflekterende og satte alt på kursusdagen i relation til eget liv.

Da den første telefon ringede, var der straks en af de unge mænd der bad deltagerne om enten at slukke eller have mobilerne på lydløst.

Og så var der lige de to, der havde brug for undervejs at sænke slagskibe.

”Hanne, vi lytter til hvad du siger mens vi spiller!”

Her gik det op for mig, at vi var så dybt inde i læringens land, at de lige havde brug for et frirum mentalt og psykisk for at kunne rumme og omsætte. Så jeg sagde: ”Det er ok :-)”

Det er, når jeg er nede, jeg fuck´er det hele op!

De sprang en rygepause over, fordi de var så optaget af at lære og nære deres håb. Vi snakkede præstationsangst, vi snakkede om viljestyrke, vi snakkede selvtillid og selvværd og ikke mindst mangel på samme, samt vi snakkede om op- og nedture. Som en sagde: ”Det er når jeg er nede, jeg fuck´er det hele up, og så kan jeg starte forfra igen!”

De sad hver især med et stort håb om et liv med arbejde, uddannelse, og et stort ønske om at lykkes. Derfor sad de der, og blev siddende….uden rygepause og bare som mennesker, men tynget af de negativt ladede etiketter som de selv, deres familie og ikke mindst omgivelserne har sat på. Men med håbet om noget bedre i øjnene.

Det er jo særdeles menneskeligt……..for alle mennesker.

Det er ikke første gang, jeg møder mennesker, der er udfordret i livet. Dem har jeg faktisk beskæftiget mig med gennem mange år som ansat og med forskellig jobfunktion. Menneskene har haft forskellige navne, hud- og hårfarver, velklædte eller det modsatte, velduftende eller lugtende, med og uden briller. Det, vi har haft til fælles, har været at, vi er mennesker.

Mennesker med håb og drømme om at lykkes.

Det der får mig til at lave dette blogindlæg er, at jeg kommer mere og mere til den opfattelse, at jo mere vi fjerner etikker, jo mere menneske giver vi os selv og hinanden lov til at være og dermed får vi mulighed for at være autentiske. Ganske enkelt som de mennesker vi nu er født til at være på godt og ondt.

Man kan sige fokus på fælles menneskelighed fremfor kulturelle forskelle.

Det engelske ord for menneske er human being…..værende menneskelig. For mig betyder det, at det er menneskeligt at fejle, og som mennesker kan vi tilgive 🙂

Hvem har du lettest ved at tilgive? Mennesket eller etiketten?

Hvem har du medfølelse for? Mennesket eller etiketten?

Hvem har du størst forventing til? Mennesket eller etiketten?

Som menneske kan du udvikle dig og din menneskelighed, som etiket er du begrænset i din udvikling og kan kun gå til kanten af etiketten.