“Hvad laver du i grunden, Hanne” er et spørgsmål, som rigtig mange mennesker gennem de seneste år har stillet mig.
“Jeg er Ressourcedetektiv, og jeg arbejder med at finde det virker”, er jeg begyndt at svare.
I virkeligheden blev titlen opfundet til et oplæg jeg skulle lave til Børns Vilkårs Årskonference 2008, hvor det overordnede tema var anerkendelse. Jeg havde oplevet, at det at arbejde med anerkendelse i virkeligheden handlede om at gå fra at finde fejl og mangler til at finde værdier og ressourcer. Derfor var det nemt at lave titlen til oplægget “Fra fejlfinder til ressourcedetektiv”. Siden har begrebet udviklet sig mere og mere, og det er endt ud i, at jeg nu præsenterer mig selv som Ressourcedetektiv.
Jeg arbejder primært med mennesker, det være sig børn, unge og voksne, og som ressourcedetektiv finder jeg sammen med dem, det der virker i og omkring dem. Man kan sige, at min opgave er at hjælpe dem til at være ressourcedetektiver i eget liv, det være sig på arbejde, i skolen, som forældre, som partnere osv. Det primære er at få en følelse af at mestre livet, også når det er udfordrende.
Jeg fik på et tidspunkt en akut opgave som krisekonsulent i forbindelse med en butik, hvor 2 medarbejdere havde været udsat for et knivvæbnet røveri. Min opgave var at guide især den yngste medarbejder gennem forløbet, således at han fik sat ord på sin oplevelse, og dermed kunne få den lagret i sit system som en udfordrende men erfaringsberigende oplevelse – positivt. Han var selvfølgelig rystet over hændelsen, men efterhånden som vi kom i gang med at arbejde som ressourcedetektiv, fandt han ud af, at det var hans families reaktion på hændelsen, der havde været værst. Hvad nu hvis tyven havde gjort sådan eller sådan. Min opgave var gennem spørgsmål, og ved at give ham tid og ro at guide ham gennem forløbet, og hele tiden med fokus på, hvad det var, han havde gjort, hvad han havde tænkt, hvad han havde følt, og hvilken indflydelse det havde haft på kollegaen og ikke mindst røverens ageren.
Da vi var færdige, sad der en ung mand med store lys i øjnene og kunne se sig selv i et meget kompetent skær. Hans måde at reagere og agere på, havde været medvirkende til, at røveriet ikke havde udviklet sig voldeligt. Igennem forløbet så han sig selv som værende rolig, velovervejet, i stand til at tænke og handle rationelt, og fra at have haft en følelse af at være offer, gik han til at føle sig som en ung mand med overskud.
Som ressourcedetektiv i sådan en situation, er det vigtigt for mig, at mennesker får en oplevelse og en følelse af, at de er i stand til at mestre situationen, at have reduceret den til minimum, eller forhindret den i at eskalere.
Når der er fokus på fejl og mangler udløser det angst. Det betyder, at oplevelsen sætter sig negativt, og som udløser en stærkere angst og behovet for flugt, når det genaktiveres. Når der fokuseres på ressourcer og kompetencer, så udløser det tillid. Det betyder, at oplevelsen lagres som en ressource og kompetence, og når den genaktiveres, så er det med en følelse af, at selvom oplevelsen har været ubehagelig, så har den styrket og udviklet mennesket positivt. Det giver en følelse af styrke.
Kig på dine udfordrende oplevelser i dit liv, og se på dem med ressourcedetektivens øjne. Hvilke styrker og kompetencer har du opdaget i dig selv?
