Anerkendelse er en hjertesag

”Den forældresamtale, du ”jagede” mig ud i i forbindelse med sidste kursusdag, virkede bare!” eller ”Det vi arbejdede med på kurset vedr. Emil har haft en rigtig god effekt!” Sådan oplever jeg ofte tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere efter kursus- og supervisionsdage med fokus på anerkendende pædagogik.

Det er utrolig dejligt og det fortæller, at den anerkendende tilgang virker.

Ind imellem hører jeg også: ”Vi har prøvet, vi har sagt de rigtige ord osv., men det virker ikke!”

Det er gået op for mig, gennem mine egne erfaringer samt praksis, at når anerkendelse ikke virker, er det fordi, det er blevet en teknik og teori, der har udgangspunkt i hovedet og dermed hjernen.

Anerkendelse er så meget mere end blot teori og teknik.

Det er også nødvendigt at sætte fokus på relationen barn-voksen eller voksen-voksen herunder også relationen til forældrene. Er der f.eks. følelse af sympati eller direkte antipati, er der følelse af kraft eller afmagt eller anden modstand.

Det betyder, at vi arbejder med værdiord som f.eks. respekt, accept, åbenhed, tolerance, fordomsfrihed i en proces mellem hjerne og hjerte.

Anerkendelse er svær at definere

Jo mere man arbejder med anerkendelse, jo sværere bliver det at definere det som et begreb.

• Anerkendelse er en viden om samt holdning til at der er værdier, ressourcer og styrker i alle mennesker
• Anerkendelse er at se og iagttage, at høre og lytte, at forstå og få indsigt i, at rumme den andens budskab og adfærd samt sin egen reaktion på dette, og tilsidst evt. at guide til en mere hensigtsmæssig adfærd og kommunikation
• Anerkendelse er en bevidsthed om, hvordan vi gennem spejlinger påvirker hinanden og skaber os selv, gennem de relationer, vi indgår i
• Anerkendelse er at se verden med den andens øjne

Det er alt sammen ord. Udfordringen består i at få dem omsat på handleplan, og det er her anerkendelse finder sin sande værdi.

Derfor er vi nødt til at arbejde med følgende:

• at være til stede her og nu
• en indre vågenhed, som gør opmærksom og bevidst
• at være autentisk og oprigtig og give slip på forstillelse, hvor alt det ydre, der opfattes som vigtigt, forsvinder
• at føle kærlighed til livet og alt levende
• at holde af det, der er svært og udfordrende, og se det som en mulighed for udvikling
• at holde om, at holde af og at holde ud

Anerkendelse er et samarbejde mellem hjerne og hjerte

Når vi arbejder med anerkendelse, er vi tilbøjelige til at fokusere på, at vi får sagt de rigtige ting og dermed vælge de rigtige ord. Anerkendelse får først gyldighed i det øjeblik, det runder hjertet, hvor vi mærker efter, om vi overhovedet mener det, vi ønsker at sige. Det er i koblingen mellem hjerne og hjerte, at magien ligger.

Så udover at vælge de rigtige ord, skal vi også have en betoning med, der understøtter ordene. Betoningen kommer fra den eller de følelser, vi oplever i det øjeblik, vi ønsker at kommunikere et budskab ud verbalt eller nonverbalt. Det betyder, at vi skal give os selv ro til at være til stede  og nærværende samt mærke i hjertet, om vi har kontakt. Mener vi det, vi siger, eller er der en skjult dagsorden eller et camoufleret budskab.

• Anerkendelse er at tage ansvar for de negative følelsers påvirkning i en relation og en situation, og i relationen og situationen være sig bevidst, at jeg har et valg, og at valget har en konsekvens både for mig selv og for den anden.
• Anerkendelse er et bevidst valg af ord eller adfærd udtrykt med medfølelse, omsorg, humor eller beslutsomhed.
• Anerkendelse kan udtrykkes og opfattes.
• Anerkendelse er at give slip på skjulte dagsordener og ønsker om at skubbe mennesker et bestemt sted hen.
• Anerkendelse er ærligt at kommunikere det ud, jeg indeholder.
• Anerkendelse er at være den, jeg er skabt til at være.

Anerkendelse skaber fred mellem mennesker

For mig er det blevet en hjertesag at blive ved med at arbejde med anerkendelse. Det har været og er stadig benhårdt arbejde. Jeg opdager hele tiden sider, hvor jeg kan udvikle og blive bedre. Det er en fantastisk oplevelse og berigelse, når man oplever, at anerkendelse virker for en selv og dermed også for omgivelserne.

• Børn, unge og voksne trives og kommer i vækst
• (K)ærlige relationer mellem mennesker opstår
• Gennem indsigt, erkendelse og dialog opleves der færre konflikter og konflikters varighed reduceres væsentligt
• Anerkendelse udvikler medfølelse og åbner hjertet op
• Der opleves større rummelighed
• Processen med anerkendelse styrker evnen til at se bag om facader
• Anerkendelse gør at mennesker vil hinanden det bedste
• Når anerkendelse bliver en hjertesag, er det her livet gror, og der skabes fred mellem mennesker

Mennesker skaber mennesker – med afsæt i anerkendelse skabes det bedste i og mellem mennesker.

Du kan læse dig til tankerne og erfaringerne omkring anerkendelse, men du kan ikke læse dig til at få det til at virke. Anerkendelse er livslang læring, hvor du hele tiden skal have fokus på din egen praksis og dit samspil med de mennesker, du er omgivet af. Det være sig børn, unge, forældre, kolleger, ledere, partnere osv.