Forleden dag havde jeg den store fornøjelse at være oplægsholder på en fælles pædagogisk dag for alle lærere og sfo-medarbejdere i en kommune. Det overordnede tema var kreativitet og innovation.
Jeg var på som én ud af 20 workshops på dagen.
Jeg ved ikke, om I kender det, at man på forhånd har skabt et billede af noget – en forventning – det havde jeg i hvert fald forud for dagen. Jeg havde et billede af et klasselokale med enten lidt cafébordsagtigt eller stole på rad og række.
Jeg blev vist ind i et fysiklokale – ganske vist et meget nyt lokale – MEN et fysiklokale. Det lignede slet ikke mine forventninger! Først tænkte jeg – det her vil jeg ikke! – det er ikke rimeligt, at jeg og tilhørerne ikke har fået bedre betingelser! Den samme workshop skulle afholdes 6 gange og med forskellige hold. Tilhørerne skulle være 25 min. ad gangen, jeg skulle være på 6 x 25 minutter samt en mindre pause. Intet lærred, udsugning hængende ned fra loftet, håbløse borde og stole. Ved første blik!
Teori U
Jeg havde få dage forinden været på kursus i Teori U, og hvor en af antagelserne er, at man skal forstyrres, altså overraskes 🙂 for at skabe de bedste betingelser for kreativitet.
Det her var en forstyrrelse! Da overraskelsen og forstyrrelsen over det umiddelbart håbløse lokale havde lagt sig, så begyndte jeg at tænke som Ressourcedetektiven: Hvordan kan jeg få det bedst mulige ud af dette lokale, og dermed sikre de bedste betingelser i samspil med deltagerne?
Træf en beslutning og omsæt den handleplan
Jeg traf en beslutning om, at det her skulle være en god dag, uanset hvad! Jeg var mig bevidst om, at mine positive tanker og holdninger til rummet ville få indflydelse på mit oplæg samt min måde at få kontakt til deltagerne på. De skulle have det bedste 🙂
Min beslutning omsatte jeg på følgende måde:
De deltagerne kom, tog jeg imod dem i døren med et stort smil, gav hver eneste hånd og bød dem “Velkommen”. Der var sammenlagt ca. 120 mennesker.
Det var deres første forstyrrelse 🙂 De var absolut ikke vant til at blive modtaget på den måde.
Deres næste forstyrrelse kom i form af rummet og dets udseende 🙂 Det klarede jeg ved at starte oplægget med at sige, på en humoristisk måde, at vi simpelthen havde fået det allerbedste lokale stillet til rådighed på dagen. Lokalet emmede af kreativitet og innovation i form af alle de firnurlige apparater, der hang ned fra loftet, et totalt anderledes indrettet lokale end ”normalt”. Vi var omgivet af nyt, nyttigt og nyttiggjort 🙂 og at de havde jeg lært på kursus. Kreativitet og innovation på handleplan. Rammerne var skabt.
Og så var de med – med et stort smil.
Jeg havde planlagt en ”indgangsbøn” hjemme fra. Den lavede jeg om efter inspiration fra rummet, og det gjorde jo, at oplægget bevægede sig ud af nogle strenge, som jeg ikke havde planlagt. Det var også herligt og sjovt, og jeg oplevede at oplægget blev mere nærværende og relevant for deltagerne.
Du har altid et valg
Jeg havde et valg. Jeg kunne have valgt fejlfinderens måde at se verden på….det her er træls!…og sådan tænkte jeg jo også. MEN jeg valgte at være Ressourcedetektiven og bruge Ressourcedetektivens måde at se, opleve og håndtere tingene på: at se muligheder frem for begrænsingerne. Det betød et energiskifte, som tydeligt var at mærke i hele kroppen. Der kom gang i ”motoren” både energimæssigt men også tankemæssigt.
Det blev så sjov en oplevelse, at stå i et lokale og fortælle om kreativitet og innovation, at kunne bruge rummet og henvise til eksempler på kreativitet og innovation, som inspiration, og så mærke at budskaberne nåede ud.
Den beslutning og måde at håndtere en forstyrrelse på gjorde, at dagen står for mig som en fantastisk god og sjov oplevelse. Jeg håber, at tilhørerne også havde en god workshop omgivet af kreativitet og innovation.
Ressourcedetektiven giver en gaver man ikke vidste man ønskede sig
Der sker noget fantastisk inde i mig, når jeg tager Ressourcedetektiven med mig ind i mine udfordringer. Det bliver pludselig utrolig energigivende og sjovt, og samtidig oplever jeg, at jeg ser verden helt anderledes. Nærmest på hovedet.
Forstyrrelser og uventede ting er blevet gaver som jeg ikke vidste jeg ønskede mig, og som jeg når jeg bruger Ressourcedetektivens måde at håndtere udfordringer på, får vendt til noget jeg bliver rigtig glad for. Jeg har overvundet en forhindring.
For mig er en Ressourcedetektiv blevet en ukuelig optimist, der får vendt det negative til noget positivt og konstruktivt, og som ser værdier og muligheder og det umiddelbart værdiløse og umulige.
Hvordan har du brugt din Ressourcedetektiv til at få vendt en udfordring til noget positivt?
Skrevet af Hanne Aalling Risager
Tema: anerkendende pædagogik
