Find det der virker og gør mere af det

At arbejde med ”Den gode Historie” i den daglige pædagogiske praksis med afsæt i anerkendende pædagogik.

Jeg har gennem nogle år arbejdet med redskabet ”Den gode Historie” som mundtlig praksisfortælling, og det går mere og mere op for mig hvilket stærkt formidlende refleksionsredskab, det i grunden er.

Jeg hører deltagere der efterfølgende siger:

”Jeg har en følelse af at være mere kompetent”.
”Jeg hører meget mere, hvad mine kolleger fortæller, og jeg oplever, at jeg kan bruge deres erfaringer til noget positivt og konstruktivt.
”Forældresamarbejdet er blevet styrket betydeligt. Nu taler vi sammen, vi arbejder på i fællesskab at finde løsninger omkring barnet.”

Det der er fælles for alle udtalelser er, at historierne har skabt forandring. Frustrationer er blevet til drømme omsat til virkelighed. Og det bedste af det hele er, at gennem bevidst arbejde med den gode historie, er medarbejdere og ledere alle blevet bedre til at inddrage egne og hinandens erfaringer. Faglig og personlig stolthed samt pædagogisk indsats af høj faglig kvalitet er blevet resultatet af arbejdet med ”Den gode Historie”.

Hvad er en god historie?

En god historie er autentisk, dvs. den fortæller om virkeligheden, og den handler om noget, der er lykkedes. Den gode historie er ofte startet som en frustration, der er endt ud i en drøm, der er gået i opfyldelse. Historien skal være positiv for at virke, den skal være berigende, og den skal give mulighed for at skabe forandring eller udvikling. Historien skal fortælle om noget, der har sat sig spor.

”Der er perioder af et menneskes liv, som glider forbi uden at efterlade sig spor i vores erindring, andre, som selv om de er korte, afsætter dybe furer i hukommelsen, hvor hvert øjeblik står præget, som var de hugget i sten”. Jonathan Swift

Hvordan skaber vi gode historier?

Jeg oplever, at der er mange myter omkring det at arbejde med den gode historie. Jeg hører rigtig mange sige, at de ofte får at vide, at der ikke må snakkes problemer, der må kun være fokus, på det der virker. Jeg går den anden vej. Vi skal også snakke problemer, og så skal vi finde og bruge det der virker, eller det vi tror på, vi kan få til at virke for at løse problemerne. På den måde producerer vi endnu flere gode historier, nemlig gode historier om det vi fik til at virke.

Jeg arbejder med at skabe gode historier på især to måder. Der er den del, der hedder at vi har en frustration her og nu, og hvordan får vi løst den frustration, og dermed skabt en god historie fremadrettet, den anden er at bruge fortiden til at skabe fremtiden med.

Frustration her og nu

Når vi har en frustration i form af f.eks. et barn, der udfordrer, så starter vi altid med det, der frustrerer, irriterer og giver en følelse af afmagt. Derefter går vi ind og prøver at få øje på det der virker. Ofte har medarbejderne ikke en oplevelse af, at der er noget, der virker, så derfor gør vi noget helt andet. Hvad tror medarbejderne, de kan få til at virke?

Dernæst kigger vi på hvilke faktorer, der har indflydelse på arbejdet med barnet. Det kan være synet på barnet, arbejder vi som fejlfindere med fokus på fejl og mangler, eller arbejder vi som ressourcedetektiver med fokus på værdier og kompetencer. Er der en åbning i form af et interesseområde eller andet der kan skabe noget bæredygtigt? Er der nogle relationer der er bæredygtige, eller er der det modsatte og i så fald, hvordan kan vi gøre dem bæredygtige?

Historien om Thøger

Thøger er en 9 år gammel dreng, som fyldte rigtig meget for pædagogerne i en sfo, hvor jeg kom som konsulent, og hvor temaet var anerkendende pædagogik. Thøger fyldte så meget, at han udover at frustrere pædagogerne, også frustrerede lærerne på skolen. Thøger blev beskrevet som larmende, han var destruktiv, han havde ingen bæredygtige relationer overhovedet, han var selvbestemmende, og han blev beskrevet som totalt ligeglad med alle andre og uden sociale kompetencer. Der var en oplevelse af, at Thøger intet selvværd eller ingen selvtillid havde. Pædagogerne fortalte, at han var indstillet til en udredning gennem PPR.

Vi fik vendt og drejet Thøger, og jeg oplevede en flok medarbejdere, der faktisk var ret så triste over ikke at kunne nå Thøger.

På et tidspunkt får vi den vinkel på, der hedder: Hvad interesserer Thøger sig i grunden for? Musik er svaret, Thøger interesserer sig rigtig meget for musik. Der er en af medarbejderne i sfo´en, der også interesserer sig for musik, så han kan være indgangen til det musikalske i forhold til Thøger.

Medarbejderne i sfo´en får nu til opgave at lave et projekt omkring musik, hvor de inddrager Thøger på alle planer. Han skal være musikudøvende, han skal være leder, han skal have lov til at bruge sine kompetencer indenfor et felt, hvor han tilsyneladende har kompetencer.

Da jeg kommer næste gang i sfo´en og laver opfølgning, er personalet meget tydeligt glade. De fortæller, at musikprojektet med Thøger har været en kæmpesucces. De har pludselig opdaget et helt andet barn med dels musikalske evner, men også i forhold til at være leder af et musikprojekt, og med sociale kompetencer. Projektet var mundet ud i en melodigrandprix, hvor Thøger havde trukket en stor del af læsset, og hvor han havde bidraget med energi, begejstring, ideer og kreativitet. Det var kommet bag på alle. Projektet havde betydet, at Thøger havde forandret sig mærkbart også i skolen i timerne.

Der var efterfølgende kommet en rigtig god snak ud af det med mor, en snak som havde givet luft for en mors angst for sit barn, og som havde givet vejledning til en mor om, hvordan man møder sit barn positivt og glad, og dermed er med til at skabe en god relation, og give barnet en følelse af at være elsket og holdt af.

Processen omkring den gode historie handler i virkeligheden om at rejse ind i det personlige og faglige indre univers, hvor der er fokus på at finde det der virker, og gøre mere af det. Det er en rejse hvor der skabes et fælles afsæt i en personalegruppe, der alle hver især tager et individuelt ansvar i forhold til Thøger og opgaven.

Alle medarbejdere sad med lys i øjnene, brede skuldre og en god energi. Alle havde bidraget hver især til, at projektet med Thøger var blevet en succes.

Gode historier skabes ved mod, målrettethed, viljestyrke, bevidsthed, ansvarlighed og ikke mindst engagerede mennesker der vil – og i dette tilfælde – der ville Thøger!

De havde i forløbet med Thøger undervejs fortalt hinanden historier om det, der lykkedes, de havde delt erfaringer, de havde været nysgerrige og undrende på hinandens og egen praksis. De havde arbejdet individuelt og i fællesskab. De havde arbejdet som en enhed med fælles mål, og med respekt for og accept af forskellige veje til målet. Arbejdet med ”Den gode Historie” udviklede en målrettet pædagogisk indsats, hvor alle var klar over opgaven, og alle roller var klart definerede.

Det her er en historie om faglig stolthed og et fantastisk flot pædagogisk kvalitetsarbejde.

At bruge fortiden til at skabe fremtiden med.

Den anden måde jeg arbejder med at skabe gode historier på er, ved at bruge fortiden til gennem nuet at skabe fremtiden.

Vi er alle sammen bærere af rigtig mange gode historier. Ofte ved vi faktisk ikke, at vi har en god historie, og derfor skal den aktiveres for at findes og bruges.

En institution ønskede at arbejde med et projekt hvor de ønskede at sætte fokus på gennem et projekt at udvikle forældresamtaler. De fortalte, at de ind imellem oplevede at deres budskaber ikke nåede frem, eller de oplevede at de ikke kunne få skabt en relation til forældrene.

Jeg bad så medarbejderne om at finde alle de historier frem, hvor de kunne relatere til fokuspunkterne i udviklingsprojektet, og hvor de hver især havde en god historie at fortælle i forbindelse med forældresamtaler, det være sig arbejdsmæssigt eller i forbindelse med egne børn.

På den måde satte vi fokus på et ønsket udviklingsprojekt med afsæt i her og nu, og hvor vi inddrog fortiden til at skabe fremtiden med.

Min begrundelse for at arbejde med ”Den gode Historie” der skaber fremtiden med afsæt i fortiden er, at min erfaring er, at vi ofte føler os bedre klædt på, når vi er bevidste om, at vi har været i lignende situationer, og at det giver os en følelse af, at vi har nogle redskaber at gå ind i udfordrende samtaler, hvor der er behov for at få skabt forandring og udvikling. En stor del af usikkerhed og uklarhed forsvinder.

På næste opfølgning meldte alle medarbejdere tilbage, at de havde følt sig betydelig bedre klædt på til samtalerne, og at de havde en oplevelse af at budskaberne var nået frem, og at der var skabt bæredygtige relationer til de forældre, hvor det før havde været svært.

Det viste sig efterfølgende, at medarbejderne tidligere havde været meget optaget af at aflevere deres budskaber frem for at lytte til forældrene. De havde forandret deres praksis således, at de var blevet meget mere bevidste om at få forældrene på banen, og at samtalerne havde udviklet sig fra at være monologer til at være dialoger.

En medarbejder fortalte, at hun oplevede at hun var blevet meget mere afslappet under samtalerne, var blevet meget mere rummelig, og var blevet meget bedre til at sætte sig i forældrenes sted. Samtidig oplevede hun, at hun også blev hørt, og at samtalerne udviklede sig til fælles indsats omkring barnet.

Hvad indeholder en god historie

Den gode historie indeholder elementer om os selv. Den skal indeholde noget vi kan identificere os med, og den skal indeholde noget, vi kan lære noget af. Vi skal røres på følelserne så som glæde, frustration, humor, og gerne drama. Så skal den være brugbar for alle parter både fortæller og lytter, dvs. at både fortæller og lytter skal have noget ud af historien i form af erfaring, visdom og inspiration.

En god historie fortæller om processen til forandringen.

En god historie fortæller noget om ansvarlighed, vilje, mod, følelser i form af bevægelsen fra frustration til glæde, om udvikling, styrkelse samt synliggørelse af kompetencer.

”Den gode Historie” indeholder elementer, som udvikler selvtillid og selvværd.

Hvordan arbejder vi med ”Den gode Historie”?

Jeg arbejder primært med ”Den gode Historie” som en mundtlig fortælling. Jeg synes det er fantastisk at opleve hvad en mundtlig fortalt historie gør dels ved fortælleren og dels ved lytteren.

Jeg hæfter mig hver gang ved den enorme energi der opstår mellem mennesker når en god historie formidles mundtligt. Den mundtlige fortælling er stærk, fordi den kobler brugen af alle sanser og følelser på en gang.

Lytter og fortæller påvirker hinanden i mødet i den mundtlige fortælling, og det betyder at historien skabes i mødet mellem de to. Det betyder også, at i mødet mellem den samme fortæller og en ny lytter, findes der andre elementer frem i historien som ikke var før. En god historie kan fortælles mange gange, og den bearbejdes og formidles afhængig af, hvilke refleksioner der skabes i lytteren, som så påvirker fortælleren.

Der sker noget værdifuldt i mødet mellem fortæller og lytter, fordi de gennem historien finder et fællesskab, som de ikke før havde oplevet. Som en sagde: ”Jeg følte det, som om jeg selv var der, og jeg forstod alt hvad der var foregået”. En anden sagde: ”Jeg oplevede det som om, at det var mig, der blev fortalt om”.

Bemærkningerne fortæller noget om, hvor vigtigt det er, at det er personlige historier der fortælles, og at historierne afspejler værdier og holdninger, som lytteren kan forholde sig til. Derigennem skabes et indre refleksionsrum, hvor lytteren kan forholde sig til sig selv og sine historier.

Lytteren oplever også, at der i historierne gemmer sig inspiration samt løsningsforslag, som vedkommende selv kan omsætte i sin praksis.

Den mundtlige fortælling giver fortælleren mulighed for at genopleve sin egen historie igen, ved at genfortælle oplevelsen kommer fortælleren ind i en ny refleksionsproces, som gør at historien står meget klarere, og der kommer flere nye vinkler på, som tidligere var uklare. Dvs. at fortælleren oplever sit eget værdigrundlag omsat på handleplan, historien opleves som værdifuld, fortælleren oplever at se sin egen indsats i et positivt lys, og fortælleren oplever gennem historien, at en drøm bliver til virkelighed. Det er drømme om at være med til at gøre en forskel, drømme om at føle sig kompetent og respekteret. Medarbejdere har flere gange forklaret mig, at de oplever sig selv stå ”uden for” historien når de fortæller den, og dermed meget lettere kan se hvad de i grunden har gjort.

Styrken ved den mundtligt fortalte historie er, at den kan invitere til at hver enkelt medarbejder skaber sine egne billeder og dermed historier. Den kan skabe enkelthed i en kompleksitet, den kan aktivere og skabe erindringer i forskellige steder i kroppen, og den kan stimulere og derigennem skabe refleksion.

Hvad giver den gode historie?

Den gode Historie giver energi, inspiration, håb og troen på at ting kan lykkes.

Den gode Historie skaber faglig stolthed, den bygger broer, den skaber bevidsthed, den skaber samarbejde, og den udvikler glade mennesker, med en følelse af selvværd, kompetence samt personlig og faglig stolthed.

Jeg er tit taget fra et kursus eller en supervision, hvor der har været fortalt gode historier, med en følelse af at være et andet menneske, end da jeg drog hjemmefra. Det har dels været reaktionerne på mine fortalte historier, men det har så sandelig også været mødet med mennesker, der har beriget mig med deres personlige og autentiske historier.

Det kræver mod at stille sig op og fortælle en god historie, fordi historien indeholder elementer af fortælleren.

Jeg hører ofte bemærkninger som: ”Jeg kan da ikke sidde og prale af mig selv!”

Det får mig til at tænke på min fars reaktion, da jeg var barn, og enten jeg selv eller en af mine brødre ville fortælle om noget vi havde været med til og hvor vi selv syntes vi havde været dygtige. Min far sad på sin sædvanlige stol og med sin pibe i munden. Og når han havde hørt historien færdig, kiggede han på os og sagde på ravjysk: ”Pu-ha hvor det lowter. Vi ska´ da vist ha´ æ vinne lukt op” (Pu-ha hvor det lugter. Vi skal da vist have et vindue lukket op) På den måde fortalte han os at det var upassende at prale, og samtidig ville han jo godt høre historien færdig, så han pavestolt kunne fortælle historier om sine børn.

Den gode Historie handler ikke om at prale. Den gode Historie handler om, at vi som mennesker gerne vil gøre det bedste, og det bedste skal formidles ud, så andre igen kan være med til at gøre deres bedste.

Svend-Erik Engh siger det så flot:
”En god historie forandrer noget i din krop. En celle vibrerer på en ny måde eller den vibrerer på en måde, som du havde glemt. I hver fald er du ikke det samme menneske, efter at have hørt en god historie. Kravet er det samme for den, der fortæller: Du skal også være forandret af mødet”.