”Addr! Der er sådan noget klamt mudder her!” Sådan tiltalte en pige på 4-5 år mig en dag i sommer, hvor jeg kom cyklende ude i skoven. Pigen stod ved en kanal på skovvejen sammen med sin far, og jeg kunne godt se på hele hendes lille krop, at hun absolut ikke var tilfreds. Jeg stoppede op og gentog hvad hun sagde: ”Der er sådan noget klamt mudder?” i mens jeg iagttog hendes reaktion på mit svar.
”Ja” sagde hun ”der er sådan noget klamt mudder her!” Jeg kunne se på hendes kropssprog og mimik, at hun var frustreret, mere end at hun signalerede lede over det klamme mudder. Jeg tænkte, at hun nok havde en drøm eller en forventning, som ikke var gået i opfyldelse, derfor hendes frustrerede henvendelse.
Jeg tænkte, hvad drømmen mon kunne være, og spurgte hende for at finde ind til den: ”Skulle der have været noget vand?” – ”JA!” svarede pigen. ”Ville du gerne have haft, at din far skulle have set vandet?” – ”JA!” svarede hun igen. ”Plejer du at komme her med børnehaven?” – ”JA!” – ”Og var det noget fra børnehaven du gerne ville have vist din far?” – ”JA!”
Jeg sagde, at jeg godt kunne forstå, at det var noget træls mudder, for at fortælle hende, at jeg havde forstået hendes budskab.
Vi skiltes med et ”fortsat god tur” og et stort smil, og jeg cyklede videre rundt i skoven, mens jeg stadig tænkte på pigen og vores ”snak”, og tænkte også at jeg måske var heldig og møde hende og far på tilbagevejen.
Ganske rigtigt mødte jeg igen pigen og hendes far. Denne gang sad de ved et bord og nød en sodavand. Pigen råbte med det samme ”HEJ”, og jeg stoppede op og spurgte dem, om de skulle videre ind i skoven. Faderen nikkede og sagde, at det skulle de. Så fortalte jeg dem, at hvis de ville opleve noget interessant med dyr, så skulle de lidt længere ind i skoven, for der var en stor gruppe på ca. 25-30 køer og kalve, der lå helt tæt sammen og gumlede og tyggede drøv. Ren ko-råhygge 🙂
Pigen sprang med det samme op og sagde til sin far: ”Det skal vi se”, og faderen nikkede, rejste sig og sagde samstemmende ”JA: Det skal vi”.
Jeg håbede med den information at de to så kunne få en anden god oplevelse ud af turen, så det ikke bare blev klamt mudder.
“En frustration er udtryk for en drøm der ikke går i opfyldelse”
Peter Lang
Hvad gør du, når du møder et frustreret menneske?
Hvad har du brug for når du bliver frustreret?
Frustrationer er vel også den tilstand vi mennesker befinder os i, naturligvis når drømmene ikke bliver opfyldt, men også når planer er svære at udføre eller ambitioner ikke kan indfries. Nogen sætter ambitionsniveauet så lavt at de undgår frustrationer og dermed skuffelser. Andre sætter overlæggeren så højt at de ikke kan indfries og dermed altid befinder sig i en tilstand af frustration, som nødvendigvis må flygtes fra eller lyves omkring for at kunne overleve.
frustration er også den tilstand man befinder sig i når man lærer og udvikler sig. Jeg husker tydeligt en frustration jeg havde som dreng. jeg ville rulle på rulleskøjter, men hver eneste gang jeg forlod min sikre base ved gelænderet, faldt jeg og slog mig. jeg var virkelig frustreret, men også stædig nok til at bruge frustrationen og blev ved og ved. Jeg fik lært at rulle på rulleskøjterne og fik i tilgift nogle store sår og hudafskrabninger på knæene.
Hej Ivan 🙂
TAK for en herlig historie og rigtig gode pointer 🙂
Jeg er også tilhænger af, at frustrationer er en del af udviklingen som menneske. Uden frustrationer tror jeg ganske enkelt ikke at vi udvikler os. Det, der er udfordringen i at være i en frustration, er måden vi håndterer den på…..Figther eller offer. Du er Fighteren i din historie:-)
Jeg oplever, at rigtig mange forældre og faktisk også pædagoger ikke “tør” udfordre og give børn plads og rum for frustrationer. Der er opstået en angst i vores samfund for frustrationer, og så snart der er en frustration, skal der hjælp til.
Det jeg prøvede på at “give” den lille pige, var en oplevelse af, at hun og følelsen “frustration” var OK og ufarlig og så komme videre derfra. Omsat i forhold til historien med pigen, kan man i overført betydning sige at hun faldt og slog sig på knæet, det gjorde ondt i det hun faldt, men op på rulleskøjterne igen og videre.
Mange varme hilsner Hanne 🙂
Tak Hanne
Hvor er det en sød og livsbekræftende fortælling fra virkeligheden. Fordi du lyttede aktivt til den lille pige og anerkendte hendes skuffelse, oplevede hun sig set, hørt og forstået. Så selv om de måske ikke fik set kørerne, tror jeg hun har haft en god oplevelse – takket være dig.
Ja – til kloge Peter Lang. En af mine favoritter!
Der er desværre alt for mange der ikke udlever deres drømme. Nogen kender dem ikke engang. Så os der gør – vi må gøre vores til at de frustrerede bliver set hørt og forstået og så håber vi gør en forskel
God weekend
TAK Mette for dine altid herlige og berigende kommentarer på mine “skriv” 😉
Jeg elsker bare at snakke med børn og især afkode deres budskaber. De er fantastisk stærke til at kommunikere, og nogen gange på en finurlig måde.
God weekend også til dig