RessourceDetektiven blev indstillet til Den Sociale Virksomhedspris 2025. Du kan læse medarbejdernes fulde indstilling her under – samt se den fine video, der blev lavet i forbindelse med prisen.
Indstilling, til Årets pris 2025:
Følgende citat er skrevet af en amerikansk bjergbestiger, beskrevet som en drøm. Vi har valgt at omskrive det i nutid, da vi lever det:
”Arbejdet skal være en fornøjelse dagligt. Vi skal alle komme på arbejde lette på tå og tage trappen to trin af gangen. Vi har brug for at være omgivet af mennesker der kan gå klædt nøjagtig som de har lyst til, endda gå i bare tæer. Vi har alle brug for flekstid til at surfe på bølgerne, når de er gode og passe et sygt barn. Vi har brug for at tvære forskellen mellem arbejde og leg og familie ud”.
– Yvon Chouinard
”Find det der virker og gør mere af det”
Dette Citat skrev Hanne Aalling Risager i sin første bog, ”Fra Fejlfinder til Ressourcedetektiv… når anerkendelsen kommer fra hjertet” tilbage i 2013. Hanne brænder for at hjælpe mennesker med at få øje på alt det store de indeholder. Alt det der virker. Det er ikke blot et citat fra en bog, men et livsmotto, da Hanne selv LEVER det.
Hannes evne til at se menneskers potentiale, har hun ligeledes brugt ved ansættelsen af nu tre medarbejdere i virksomheden. Alle tre med hver deres funktion – Alle tre med ”Direktør*** poster”, da ”intet mindre kan gøre det”, siger medarbejderne ofte med et stort smil på læben.
I det fysiske er vi fire personer og en kat, i virksomheden, derfor bliver vi betragtet som en ”lille” virksomhed. Men vi der kommer og er i virksomheden i det daglige, ved dog at dette ikke er tilfældet. Huset er fyldt til randen med bevidstheder, Spirit -guides, engle (kært barn har mange navne). Særligt mange af de børn som kommer i huset, ´oplever engle´, fortæller de.
Derfor, er RessourceDetektiven i vores optik ikke en lille virksomhed og netop derfor, er der plads til flere ”Direktørposter”.
Vi har blandt andet:
Den øverste Direktør (naturligvis), En kreativ Direktør, En kommunikations Direktør der står for al post der sendes ud af huset, En Økonomi Direktør, En trænings Direktør for Mutti, En Musik Direktør og mange flere.
I ordet Direktør, gemmer sig ordet Direction, som på dansk kan oversættes til Retning. Hvilket hænger smukt sammen med endnu et Motto Hanne ofte siger højt: ”Jeg kan ikke forstille mig at være i en virksomhed, som jeg ikke selv har lyst til at møde op til”. Det handler om at skabe vejen mens vi går den og det GØR Hanne. Som øverste Direktør går hun vejen og på den måde tillader hun os som ansatte, at gå vejen sammen med hende og ikke mindst, åbner hun op for og giver plads til muligheden for, at vi kan skabe og gå vore egne veje inde for de rammer der giver mening for os hver især og ikke mindst RessourceDetektiven.
Et Citat af Joyce Maynard lyder:
“It´s not only children who grow. Parents do too. As much as we watch to see what our children do with their lives, they are watching us to see what we do with ours. I can´t tell my children to reach for the sun. All I can do is reach for it, myself”.
Dette gør sig ikke kun gældende for forældre, men for os alle som mennesker og ikke mindst ”Direktører i eget liv”.
”Hvad er bedre end at vågne og være glad. Glad helt ind i sjælen, både for de store og små ting i livet. For det er hvad vi gør når vi vågner og gør os klar til arbejde”.
Og lysten driver alle her på holdet – for vi vil hinanden og virksomheden. Vi tror på hinanden og det vi gør. Om det er uddannelse, økonomi, eller praktiske opgaver – så ved vi, at vi gør en forskel.
”If you can dream it, you can do it”!
“Find det der virker og gør mere af det”!
Det er derfor med den største kærlighed og oprigtighed, vi indstiller Ressourcedetektiven v/ Hanne Aalling Risager til Årets Pris 2025.
”TAK for at lade os tage rejsen sammen med dig”.
*** Direktøren er den øverste leder i en organisation. De har det overordnede ansvar for al daglig ledelse og drift. Det betyder også, at de træffer alle overordnede beslutninger og har myndighed over de andre ansatte i organisationen. Hvis du er del af en større organisation, kan der også være flere direktører.


